Nordhavn

Nordhavn er det største udviklingsprojekt i nyere tid på Østerbro. Det er essentielt for lokaludvalget, at der rettes op på mange af de skævheder, som har præget den første del af udviklingen, og at de gode læringspunkter bæres videre.

Boliger til 40.000 indbyggere og 40.000 arbejdspladser er visionen for 2050. I 2022 manglede 80-90% stadig at blive planlagt eller bygget, inkl. institutioner, parker, idrætsfaciliteter, infrastruktur m.v. Der er lavet masterplan for Indre Nordhavn (Cobe 2008), mens strukturplanen for ydre Nordhavn er i proces. Tilsvarende for de enkelte kvarterers lokalplaner.

Projekter

Vis alle

Visionsplanen Nordhavn

Ny strukturplan forventes klar i 2023. Vores vision er, at der bygges på de gode erfaringer fra første del, og rettes op på de åbenlyse fejl og mangler. Fx for tæt bebyggelse, for lidt grønt, manglende reel borgerindflydelse og ikke mindst manglende kultur-, sports- og fritidsaktiviteter. Lokaludvalget ønsker, at 25% af alle nybyggede etage-m2 til erhvervslejemål skal afsættes til mindre håndværksindustri. Ved byggerier på over 1000 etage-m2 skal der reserveres underjordiske p-pladser svarende til 1 plads pr. 100 etage-m2. Vi forventer, at der anlægges en ø, der skal kunne indeholde badefaciliteter (ved siden af naturparken). Der kan ikke bygges ovenpå Nordhavnstunnelen, (kun på vestsiden ud mod Svanemøllebugten), så det er oplagt, at der bygges boldbaner ovenpå.

Det er en styrke, at en del gamle frihavnsbygninger er bevaret helt eller delvist. Det bliver mindre og mindre muligt efterhånden som nyopfyldte arealer tages i anvendelse. Arkitektonisk skal der tænkes i nye identiteter, så ensformigheden modarbejdes. Der skal være arkitektoniske koncepter i Nordhavn med karakter og individualitet, så de enkelte kvarterer fremstår harmoniske og så de respekterer hinanden. Der skal ligeledes være plads til alléer og boulevarder. Det er også en styrke, at Nordhavn er tænkt ind som et bidrag til Københavns Stormflodssikring. Vigtigt at dette gøres færdigt så hurtigt som muligt.

I Århusgadekvarteret er der modsat i Ørestaden fra starten indtænkt cafeer og mindre butikker til fremme af bylivet. Denne målsætning er vigtig, men er fraværende i fx Svanemølleholm.

Til gengæld var infrastrukturen - modsat i Ørestaden - ikke indtænkt fra starten. Vejnettet er overbelastet, og der mangler offentlige forbindelser. Det skal på plads før yderligere udbygning.

Der skal rettes op på manglende sports- og fritidsfaciliteter. Disse skal placeres i nærheden af skoler eller boliger. Målet må være, at standarderne i Nordhavn bliver bedre end i København. Der tænkes i fodboldbaner og lign. på taget af skoler, oven på Nordhavnstunnellen, der ikke tåler bebyggelse - eller lign.

Bæredygtighed har været indtænkt i meget af det hidtidige byggeri, men der er plads til fortsatte forbedringer, ikke mindst på energiområdet. Lokaludvalget lægger vægt på lokale energifællesskaber, især på solcelleområdet. Også affaldsområdet skal støtte målsætningerne.

Tætheden på Nordhavn opleves at være blevet for høj. Lokaludvalget vil jagte et mål om at alle kan se træer eller vand, og at undtagelser for byggehøjde begrundes meningsfuldt. Der skal inviteres til udeliv og nærvær. Naturskole, parker og begrønning af veje er et par eksempler, som lokaludvalget vil arbejde for at få med tidligt.

Boligernes fordeling på ejer-, lejer-, andels- og socialt byggeri har også været meget skæv i de første år til fordel for ejerboligerne. Vi vil følge op på at skævhederne rettes op i kommende planer.

Attraktive alternativer til privatbilisme skal fremmes fra starten.

Borgerinddragelsen har været ikke eksisterende i den første fase, måske begrundet i det lave antal indbyggere. By & Havn har ikke været seriøse i borgerinddragelsesprocessen. Det er essentielt for lokaludvalget, at den videre udvikling - ikke mindst af kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter - sker i tæt dialog med lokale borgere og på en sådan måde, at der opnås reel indflydelse fra borgerne også børn og unge.

Lokaludvalget vil også lægge vægt på at udviklingen af Nordhavn sker i tæt samspil med resten af Østerbro. Togbanen og Ring 2 er praktiske forhindringer for en naturlig integration mellem det gamle og det nye Østerbro. Det kræver aktiv og bevidst indsats ikke at forværre denne tilstand. Vi mangler fortsat den ønskede forbindelse over banen mellem Langeliniebroen og Århusgade.

Relativt mange ønsker i Borgerpanelet handler om tæthed og manglende grønt.

Begrønning af Kalkbrænderihavnsgade

Visionen er, at gaden, trods meget ringe sidearealer, fremstår mere grøn og dermed understøtter hastighedsnedsættelsen til 50 km.

Kommunen har bevilget penge til forundersøgelse, som køres frem til april 2023 inkl. borgerinddragelse. Herefter forventes etapevis etablering, som vi kan understøtte til glæde for mange trafikanter langs vejen og beboere i primært Nordhavn og Sdr. Frihavn.