Valg til Østerbro Lokaludvalg

Hvem skal bestemme over Østerbros 3,4 mio. kr.? Hvem skal snakke med politikerne om Østerbros udvikling? Det kan du være med til at bestemme, når der er valg til Østerbro Lokaludvalg den 27. februar 2018.

 

Stem eller stil op

På valgmødet kan du være med til at vælge, hvem der bliver valgt ind i Lokaludvalget og bliver bydelens bindeled til politikerne på Københavns Rådhus. Eller du kan selv stille op for din forening og få indflydelse på Lokaludvalgets arbejde de næste 2 eller 4 år.

 

Tilmeld dig til valgmødet

For at tilmelde dig valgmødet skal du repræsentere en forening, organisation eller brugerbestyrelse med aktiviteter på Østerbro, og du skal være fyldt 18 år. Tilmelding er nødvendig for at få stemme- og taleret, og skal senest ske den 13. februar 2018 ved at udfylde en tilmeldingsblanket. Læs mere om tilmelding her.

Medlemmerne til det nye lokaludvalg bliver valgt af de fremmødte repræsentanter for lokalområdets foreninger. Hver forening kan sende én repræsentant.

Vi opfordrer alle foreninger i bydelen til at gøre brug af deres stemmeret ved at sende en repræsentant. Så tilmeld din forening, også selvom I ikke ønsker at stille op.

 

Læs mere om valget

Læs mere om valget her, eller kontakt sekretariatet på oesterbrolokaludvalg@okf.kk.dk eller 2612 1318. 

Vi holder informationsmøde om selve valgmødet den 19. februar 2018 kl. 17-19.