Nyt byggeri på grunden ved Jagtvej og Aldersrogade

Er du også blevet nysgerrig på, hvad der sker på grunden ved Jagtvej og Aldersrogade? Så kom og hør om fremtidsplanerne for grunden.

Østerbro Lokaludvalg, ATP-Ejendomme og Københavns Kommune inviterer i samarbejde, naboer og interesserede til orienteringsmøde.

Over en årrække er der nedrevet flere nedslidte erhvervs- og boligbebyggelser. Nu har ATP-Ejendomme planer om at udvikle området med nye blandede etageboliger og en kontorbebyggelse mod Vibenshus Runddel. Kom og hør nærmere om planerne for området Vibenshus Runddel/Aldersrogade/Jagtvej.

Mødet afholdes tirsdag den 18. september kl. 17-18.45 i ”Festsalen” på Københavns Tekniske Gymnasium (Vibenshus Gymnasium), Jagtvej 163.

Fra kl. 18.15-18.45 er der mulighed for en rundvisning på grunden af bygherre.

Vi glæder os til at se dig.