Kulturhavnspuljen

Østerbro Lokaludvalg har i 2018 afsat en pulje på i alt 100.000 kr., der kan søges til aktiviteter i forbindelse med Kulturhavn Festival i Nordhavn den 24.-26. august 2018.

 

Formål

Lokaludvalget vil gerne være med til at sætte Nordhavn på dagsordenen og skabe liv og dialog omkring områdets udvikling og fremtidige anvendelse. Formålet med denne særpulje er at støtte kunstneriske og kulturelle aktiviteter, som finder sted i Nordhavn under Kulturhavn Festival 2018.

 

Hvem?

Hvis du som forening har tilmeldt dig årets Kulturhavn Festival, kan du søge økonomisk støtte til kunstneriske og kulturelle aktiviteter, der foregår i Nordhavn. 

Bemærk at du for at kunne komme i betragtning til støtte fra lokaludvalgets Kulturhavnspulje skal være tilmeldt Kulturhavn Festival.

Lokaludvalget håndterer ikke tilmeldinger eller praktiske gøremål ifm. festivalen. Læs mere om selve Kulturhavn Festival her.

 

Hvordan?

1. Tilmeld dig Kulturhavn Festival - se hvordan du tilmelder dig her.

2. Læs lokaludvalgets retningslinjer for tildeling af puljemidler - find Retningslinjer her.

3. Udfyld ansøgningsskemaet - Ansøgningsskema - Kulturhavn.

4. Send ansøgningsskemaet via mail mærket "Kulturhavnspuljen" til - oesterbrolokaludvalg[at]okf.kk.dk (husk at udskifte "at" med @).

 

Hvornår?

Der er følgende 3 ansøgningsfrister til Kulturhavnspuljen i 2018:

- 1. april kl. 23.59 - ansøgninger behandles 18. april.

- 1. maj kl. 23.59 - ansøgninger behandles 16. maj.

- 1. juni kl. 23.59 - ansøgninger behandles 20. juni.

 

Efter behandlingen af ansøgningen

Efter lokaludvalget har behandlet din ansøgning, får du en mail med svar, om lokaludvalget har givet penge til projektet.

Vær opmærksom på, at pengene først udbetales, når projektet er afsluttet. Vi kan dog lave en afltale om, at der kan udbetales et forskud på 50% af støtten efter en konkret vurdering.

Når projektet er slut, skal du udfylde et evalueringsskema, hvor der også aflægges regnskab.

 

Udbetaling af støtte

Når vi har modtaget og godkendt evalueringen, udbetaler vi pengene direkte til din eller din forenings NEM-konto.

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål så kontakt lokaludvalgtes sekretariat på telefon 2034 5588 eller mail bd1k@okf.kk.dk.