Forebyggelse og mindre skrald er vigtigere end antallet af skraldespande

Teknik- og Miljøforvaltningen er i denne uge gået i gang med at sætte flere skraldespande op på Østerbro, men mængden af skrald er stadig et problem

Mangel på skraldespande i bybilledet får ofte skylden for skrald i gaden. Vi dykker ned i problematikken, for at se nærmere på om de kommunale besparelser er roden til det irriterende problem.

I den seneste tid har der været meget frustration over, at Københavns Kommune har sparet 500 skraldespande på tværs af byen væk. Flere mener, at besparelsen er skyld i, at folk vælger at smide affald på jorden i stedet for at tage det med til den næste skraldespand. Det er ulækkert, og vi forstår frustrationen over skrald i bybilledet. Vi vil også gerne bidrage til, at problemet kan blive løst. 

Derfor har vi besluttet os for at se lidt nærmere på, hvordan vi kan komme hundelorteposer og mademballage, der ligger og flyder i gader og stræder, til livs. For er antallet af skraldespande virkelig det eneste der betyder noget for en ren by? Vi har spurgt Miljøpunkt Østerbro, som blandt andet arbejder med at sætte fokus på genbrug og genanvendelse gennem diverse inddragelsesaktiviteter som fx affaldsindsamlinger. 



Antallet af skraldespande kan ikke følge med mængden af skrald 

Ideen om flere skraldespande bliver betragtet som en lavthængende frugt, når der skal findes løsninger til problemet omkring affald og skrald.

Miljøpunktet fortæller, at det selvfølgelig er afgørende, at folk kan komme af med deres skrald, og det derfor virker som en dårlig idé at begrænse antallet af skraldespande i byen. MEN flere skraldespande kan ikke løse affaldsproblemet alene – det afgørende er, ifølge Miljøpunktet, at man arbejder meget mere med forebyggelse. Danmark er nemlig det land i Europa, der producerer mest affald pr. indbygger. Og mængden af affald fra de danske husholdninger er stigende: I perioden fra 1994 til 2016 steg mængden ifølge Miljøstyrelsen fra 2,6 mio. ton om året til 3,5 mio., svarende til en stigning på 34 procent.

Så der skal produceres meget mindre emballage, især færre engangsprodukter. Og så skal vi især have flere cirkulære affaldsløsninger og udvidede pantordninger. 

Fremtiden kan måske byde på endnu færre skraldespande 

Den allervigtigste grund til at der flyder med skrald, er altså at vi producerer for meget affald.

Snart træder en EU-lov om ’udvidet producentansvar’ i kraft, hvor virksomhederne selv får ansvar for affaldsbehandlingen af den emballage, de producerer. I praksis betyder det, at virksomhederne selv skal betale regningen, når deres take-away emballage ender på forbrændingen. 

Der er brug for at udvikle emballage, som kan genbruges, ikke kun genanvendes. Og der er brug for velfungerende take-back systemer, så det også bliver nemt for den lille take-away virksomhed at genbruge emballagen. 

Vi har ikke råd til at fortsætte med at brænde ressourcer af i forbrændingsanlægget. Det bliver spændende at se, om det udvidede producentansvar kan være med til at nedbringe mængden af affald, der bliver produceret. Hvem ved, slutter Miljøpunktet af, måske får vi brug for færre, og ikke flere, skraldespande i fremtiden?