Hvor er alle vores skraldespande?

Skraldet flyder i Østerbros gader og stræder

I Østerbro Lokaludvalg får vi jævnligt henvendelser fra Østerbros borgere om stort og småt. På det seneste har vi fået en hel del omkring skrald, som ligger og flyder i gader og parker og på havnearealer. Det er bestemt ikke optimalt. Derfor vil vi i løbet af næste uge sende en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget omkring problemet. I den vil vi bede om en redegørelse ift. antallet af affaldsbeholdere i byrummet samt strategi for affaldshåndteringen. Københavns Kommune har nemlig været nødt til at spare på udgifterne til drift af skraldespandene, hvilket betyder at der er kommet flere. 

I henvendelsen vil vi påpege, at: 

  • Antallet af kommunale affaldsbeholdere i byrummet er faldet, hvilket opleves især på Randersgade og Østerbrogade.
  • Lokaludvalget og Østerbros borgerne oplever ofte overfyldte skraldespande. Derfor skal en passende frekvens for tømning af skraldespande i gadeplan have høj prioritet.
  • Der er særligt meget affald ved Søerne.
  • De opsatte affaldsbeholdere ved søerne er i høj grad er mindre, åbne beholdere, hvor måger og andre fugle hiver affald op af beholdere. Disse affaldsbeholdere bør fuglesikres.
  • Antallet af ”hundeposer” der smides i plantepotter eller på ga-den synes stigende.
  • Der synes at være mere henkastet affald i forbindelse med sko-ler/gymnasier.
  • ØLU anerkender, at der er behov for en form for 'nudgning' af borgerne, men også en realistisk forventning.

Har du noget at tilføje? Så klik forbi vores facebookside, hvor du kan kommentere på problemet og dele dine inputs til, hvordan det kan løses.